Podcasts

Podcast om dansk vin med Poul Erik Bermann.

I perioden fra marts 2021 til marts 2022, lavede jeg 18 episoder i min podcast Rådtilvin.dk. Emnet var primært dansk vin, med et par afstikkere. Alle episoder kan lyttes herunder.

Episode 18: Jan Lunde fra Nygårdsminde Vingård

Besøg hos Jan Lunde fra Nygårdsminde Vingård, til en snak om livet i vinmarken lige nu.

Episode 17: Mjødbrygger Karin Sloth fra Snoremark

Vi taler med mjødbrygger Karin Sloth, som er medejer af mjødbryggeriet Snoremark i Roskilde, om en af verdens ældste drikke, nemlig mjød.

Episode 16: Tysk vin – med Peter Larsen fra Vinbutikken.dk

Vi taler med Peter Larsen – specialist i vine fra vinområdet Baden i det sydvestlige Tyskland, og som driver Vinbutikken.dk i Roskilde.

Episode 15: Grønne druer – hvidvin til mere end forretten

Vi har talt med Flemming Brodthagen, butikschef hos Otto Suneson i Roskilde, om hvordan vi får danskerne til at drikke hvidvin til mere end forretter.

Episode 14: Nygårdsminde Vingård fra Vendsyssel

Vi har haft besøg af Jan Lunde fra Nygårdsminde Vingård, Brønderslev i Vendsyssel, til en snak om 11 års vindyrkning i det nordjyske.

Episode 13: Becker Wine fra Nordsjælland

Vi har besøg af Jean Becker fra Becker Wine i Nordsjælland, til en snak om vingårdens begyndelse, historie og hvilke erfaringer, der kan bringes videre i dansk vinproduktion.

Episode 12: Indsigt fra en vinhandler

Vi taler med Flemming Brodthagen, butikschef hos Otto Suneson i Roskilde. Han giver os indsigt i den danske vinbranche, set fra en vinhandlers synspunkt.

Episode 11: Vejrhøj Vingård fra Odsherred

I denne podcast om danske vine har Poul Erik Bermann vinbonde Niels Fink fra Vejrhøj Vingård i Fårevejle, Odsherred. Studiesnakken gik på vinavl og vinproduktion, samt de udfordringer som Nina og Niels Fink, har i deres vinverden.

Episode 10: Domain Aalsgaard fra Nordsjælland

Poul Erik Bermann har haft vinbonden Lars Hagerman fra Domain Aalsgaard fra Nordsjælland på besøg i studiet. Vi får en snak om vinavl og vinproduktion i Danmark, samt de lokale udfordringer for Domain Aalsgaard.

Episode 9: Indsigt fra en vinindkøber

Coop Danmark er Danmarks største vinforhandler. Vi taler med Kim Christensen, vinekspert og souschef i Kvickly i Kalundborg, som giver os indsigt i den danske vinhandel fra denne side af branchen.

Episode 8: Unikt samarbejde på Røsnæs

I denne episode af vores podcast om danske vine har Poul Erik Bermann, været på besøg hos Kvickly, Kalundborg og talt med Keld Haapanen, som er direktør i Kalundborg Brugsforening.

Episode 7: Dyrehøj Vingaard fra Røsnæs

I denne episode af vores podcast om danske vine har Poul Erik Bermann, været på besøg hos vinbonden Betina Newberry, som er søster til Tom Christensen, der ejer Dyrehøj Vingaard – Danmarks største vingård.

Episode 6: STUB Vingaard fra Røsnæs

I denne episode af vores podcast om danske vine har Poul Erik Bermann, været på besøg hos vinbonden Carl F. Stub Trock, som driver STUB Vingaard på halvøen Røsnæs ved Kalundborg – et af Danmarks bedste områder til vindyrkning.

Episode 5: Nordlund Vingård fra Avedøre

I denne episode af vores podcast taler Poul Erik Bermann med Miriam My Sandra Arcerito fra Nordlund Vingård i Avedøre – en spændende historie om at lave økologisk vin på en af Danmarks mest berømte vinmarker.

Episode 4: Dansk Vin og vinavl i Danmark

I denne episode af vores podcast, taler vi igen om danske vine. Vi har haft Jean Becker i studiet, som er bestyrelsesmedlem og myndighedskontakt i Foreningen Dansk Vin. Han fortæller om Dansk Vin, om Danmark som vinland, og endeligt om lovgivning og klassifikationer.

Episode 3: Annisse Vingård fra Nordsjælland

I vores anden podcast om danske vine har Poul Erik Bermann vinbonde Niels Frees fra Annisse Vingård i studiet til en snak om vinavl og -produktion, samt de udfordringer dansk vin står overfor.

Episode 2: Ørnberg Vin fra Sjællands Odde

I vores første podcast om danske vine har Poul Erik Bermann haft vinemaker Anders Ørnberg Eriksen fra Ørnberg Vin i studiet til en snak om deres vine og fremtiden for dansk vin generelt.

Episode 1: Vinbonden fra Piemonte

Vi præsenterer hermed den allerførste episode af vores podcast: Peter Thomsen fortæller om, hvordan han endte som vinbonde i Piemonte – og giver gode råd til andre med samme drøm.

Poul Erik Bermann
Vi bruger cookies

Vi benytter cookies, som er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere. Derudover benytter vi også cookies til at overvåge og spore indsatsen for vores markedsføring, overvåge brugen af vores hjemmeside og forbedre brugeroplevelsen af vores hjemmeside. Hvis du vil undgå disse cookies, bedes du tage et kig på vores cookiepolitik for at se hvordan du deaktiverer cookies i din browser.

Læs mere her: cookie og privatlivspolitik.